Efterskole orienteringsmøde
Går du på efterskole
– og vil du gerne i gymnasiet næste år?
(Måske nåede du ikke vores orienteringsaften?)
BG afholder et særligt orienteringsarrangement for efterskoleelever, der ikke har mulighed for at komme til vores danske Stx og Hf orienteringsmøde eller vores Pre-IB og IB-orienteringsmøde, men alligevel gerne vil have et indtryk af skolen. Det sker:
lørdag d. 28. januar 2023 kl. 11-13.
Du kan møde nuværende elever og lærere, studievejledningen og ledelsen og alle skolens retninger.
Du kan se skolen og høre om, hvordan det er at gå på BG – både om det faglige og det sociale.
Der vil også være rundvisninger på skolen, så du kan se faglokaler. Det er også muligt at se kostskolen.
Et helt almindeligt gymnasium, og dog
Gymnasium, HF, IB & Kostskole
På BG har vi elever fra hele verden, og vi taler over 50 forskellige sprog.
Men vi har plads til ét mere; dit sprog, din personlige stemme.
Med hele verden som din baghave og uendelige muligheder for selvudvikling i din forhave er BG det rigtige valg for dig, der ser nysgerrigt på din fremtid.
Vi tilbyder både IB, STX, HF og kostskole og tør derfor godt prale af at være det mest mangfoldige sted nord for København.
Gymnasiet for os handler meget om matematik, men allermest om mennesker.
Her er der plads til alle, og vi giver pladsen til, at du kan finde dig selv.
Claus Reinholdt Campeotto
Rektor
Vælg mellem 10 studieretninger
Vi tilbyder et bredt udvalg af studieretninger, så du kan fordybe dig i netop de fag, der interesserer dig, om det er naturvidenskab, samfund, sprog, musik eller kunst. I grundforløbet får du mulighed for at afprøve de forskellige fag, så du kan vælge den uddannelse, der er helt rigtig for dig.
Kommer du langvejs fra?
Så kan du bo på vores kostskole sammen med mere end 70 andre unge fra Danmark og andre lande. På kostskolen bor, spiser, arbejder, fester, griner, græder og lever vi sammen, og du vil få oplevelser og venner for livet. Kostskolen ligger tæt ved BG i et af Nordsjællands smukkeste naturområder og kun 30 min. med tog fra København.
Hvorfor skal du vælge lige netop vores skole?
Altid engagerede
Vores elever er vidt forskellige men har én ting til fælles. De brænder for deres felt. Om du er til sport, science, musik eller noget helt tredje, kan du forvente at blive en del af et ambitiøst fællesskab.
Stor mangfoldighed
Vi tilbyder både STX, HF og den internationale IB linje, så du vil både møde venner, der bor rundt om hjørnet og kommer langvejs fra. Det giver stor rummelighed på skolen.
Smukke omgivelser
Man tænker bare bedre, når man er omgivet af masser natur, lyse lokaler og har gode faciliteter til at studere, dyrke sport og udfolde sig kreativt.
Hvorfor vælge STX, HF eller IB? Eleverne fortæller
Når timen slutter
BG er ikke blot et sted, hvor du kommer og modtager undervisning for derefter at trave hjem igen. BG er et sted, hvor du former nye venskaber, interesser og talenter. Vi går op i at skabe et stærkt fællesskab, hvor der er plads til, at du kan være dig selv.
Hvad sker der på BG?
Forældremøde på Birkerød Gymnasium for alle 1.g-STX-forældre
Tirsdag d. 7. februar 2023 kl. 19.30-21.00
Det kræver dedikation og selvdisciplin at være eliteidrætsatlet
Sebastian Sand Gottlieb fra 2x er Team Danmark elev og en del af BG Eliteidræt. Han tager sin STX på 4 år da han sideløbende med en god studentereksamen også har ambitioner om at deltage ved internationale mesterskaber som seniorsvømmer - når den tid kommer.
BG GÅR PÅ JULEFERIE
BG ønsker glædelig jul og godt nytår til jer alle.
Besøg skolen og mærk stemningen
Det er en rigtig god ide at komme på besøg på skolen til enten besøgsdag eller orienteringsaften. Her kan du møde elever og lærere og mærke stemningen på skolen. Det vil hjælpe dig med at finde ud af, om vi er den rigtige skole for dig.
Fonden DBK (Danske Boghandleres Kommisionsanstalt) hædrer BG's "Projekt Læselyst" med 30.000 DKK!
Birkerød Gymnasiums læsevejledere og deres "Projekt Læselyst" blev hædret til dette års bogforum.
TAK for alt BG fra Lone Häckert
BG er vokset gennem årene og har udviklet sig til at være en af de store spillere blandet landets gymnasier, både nationalt og internationalt. Det er jeg stolt af at have været en del af.
Så er det tid til forældrekonsultationer.
Kære forældre og elever,
I forbindelse med at vores elever (undtaget 1.g) får standpunktskarakterer d. 11. november, inviterer vi til forældrekonsultationer i 1.hf og 2.g efter følgende plan:
Torsdag d. 24. november kl. 16-20: 1p, 1q, 2a, 2b, 2c og 2d samt pre-IB Mandag d. 28. november kl. 16-20: 2k, 2n, 2x og 2y samt IB1
God læselyst på BG
BG’s læsevejledere vil have ’Læselyst’ på skoleskemaet, og BG's projekt "læselyst" er udvalgt af fond blandt mere end 100 ansøgninger.
Introelev
Introkursus for 8. klasser på Birkeød Gymnasium
Her lidt generel information til dig, som skal på Introkursus på Birkerød Gymnasium
Vi glæder os til at se dig på vores Introkursus for 8. klasser på Birkerød Gymnasium, STX, HF, IB og Kostskole (BG).
Du skal den pågældende dag møde kl. 8.30 i skolens Samlingssal, som ligger ved Hovedindgangen i overetagen. Her mødes du med dine klassekammerater, inden I bliver hentet og fulgt til det lokale, hvor I skal være.
Vi starter med et velkomstmøde, hvor får du en grundig introduktion til BG og til stx-uddannelsen generelt. Efter den indledende velkomst vil du møde et udvalg af skolens fag, lærere og elever for på den måde at få et indblik i, hvad man kan møde som elev på BG.
Dagen slutter kl. 13.30.
Det er muligt at købe mad i skolens kantine, men der kan godt være lang kø, så det kan være en god ide at have en madpakke med hjemmefra. Man kan betale med kort og mobilepay, men ikke med kontanter. Du skal desuden medbringe noget at skrive på. Papir og blyant er fint, men du kan også tage en iPad eller en pc med, hvis du har en. Det er også en god ide at have en flaske vand med.
Har du spørgsmål i forbindelse med kurset eller til dette brev, bedes du henvende dig til Janne Mogensen på telefon 4516 8284.
Bliver du syg eller på anden måde forhindret i at deltage i kurset, så ring venligst til skolen på telefon 4516 8220.
Vi glæder os til at se dig på Birkerød Gymnasium.