tirsdag den 16. dec. 25

Alumne – student og hva’ så?

Torsdag d. 29. januar 2026 afholder vi på BG vores årlige Alumne-arrangement kl. 09:45-11:20 for STX og kl. 11:55-12:40 for HF - og vi vil gerne invitere DIG til at komme og fortælle eleverne om hvad du har lavet i dit/ dine sabbatår. Formålet er at give 3. årgang STX-elever og 2. HF elever konkrete billeder på, hvordan studieliv og evt. arbejdsliv kan se ud.

Den læring sker ikke, hvis der kun tegnes et glansbillede af studielivet eller hvis du kun fortæller om det faglige stof. Mange elever på alle typer af gymnasieuddannelser oplever, at der ikke er nogen, der taler om ’det svære’ og føler derfor et pres for selv at være perfekte. Derfor er det vigtigt, at du har lyst til både at fortælle om det sjove, det spændende og det svære – i både din valgproces (overgang fra gymnasiet) og studiestart.

Det forudsætter at du har lyst til tale foran en forsamling med mikrofon.

DIG? * Du blev STX/ HF student fra BG i 2020-21 eller 2021-22 og har prøvet lidt af hvert. Skriv et par sætninger om:

  • Din valgproces. Hvad gjorde du/gør du for at finde ud af, hvad du ville læse? Uddyb gerne hvilke tanker der lå bag valget af uddannelsen/jobbet (interesse, inspireret af andre, andres og egne forventninger m.m.) og om du har overvejet omvalg.

  • Hvordan ser dit studieliv ud? Fortæl fx hvor mange timer du har om ugen og hvor meget, der skal læses, og hvordan undervisningsformen er. Kom ind på eksamener og samarbejde med de andre studerende. På godt og ondt!

  • Hvilke rammer sætter dit studie for dit liv: Fx hvor meget tid du bruger på studiet, hvor du bor og hvordan du får din økonomi til at hænge sammen.

Send det til: Karen Kyndesen Quinlan (STX ansøgninger) Mail: kak@birke-gym.dk Susanne Knudsen (HF ansøgninger) Mail: sk@birke-gym.dk

Vi håber at høre fra dig!

Vi byder på frokost og mulighed for glædeligt gensyn med gamle lærere.