Vinderudvikling = Personlig- og SELV-ledelsesudvikling
Onsdag den 2.4. 2025 havde Birkerød Gymnasium, HF, IB og kostskole fornøjelsen af at have besøg af lektor Søren Brinch fra SDU. Søren holdt gæsteforelæsning for alle HF elever over emnet personlig udvikling og lederudvikling i et interpersonelt perspektiv.
Skrevet af Birgitte Holm Halkjær
Søren er et energibundt uden lige! Ud over at være en engageret og indlevende foredragsholder, er han serieiværksætter med firmaerne Seaside Food, Vinderledelse og Nationalpark Safari på sit CV.
Søren har blandt andet fokus på, hvordan elevernes mind-set kan ændres, så de i højere grad tør tro på sig selv og tænke på sig selv som vindere, med de specielle kompetencer og personlighed som enhver ALLE ifølge Søren besidder. Sørens budskab var at alle er unikke, du skal bare finde det i dig selv, og derfor skulle alle elever skrive deres ”Essay om mig”.
Sørens forelæsning inddrog eleverne, så de lærte at træde ud af deres komfort zone og ind i deres personlige selvlederskab. Og turde tænke nye tanker og forbedringspotentiale for fremtiden. Du kan læse meget mere om Søren Brinch og hans tilgang til selvledelse på [https://vinderledelse.dk].
Tak til Søren for et stærkt og engageret oplæg