BG’s elever oplever det spanske sprog, historien og kulturen i Granada

BG’s 3.g spanskelever blev bombarderet med sprogligt input fra de ankom, til de forlod byen Granada, som ligger lidt over en times kørsel fra Malagas lufthavn. De fik talt spansk både med værtsfamilier, sprogskolens lærere, tjenere og en gang i mellem med hinanden, kunne vi høre. De spanske ”mødre/fædre” kom og hentede dem i byens centrum, og de blev taget imod med kram og to kys – et på hver kind, og med ét havde de deres første møde med den spanske kultur.

At bo hos folk fra Spanien skal ses som et eventyr, hvor man får lov at øve sproget, smage deres mad og bo præcist, som de gør. Vi så mange glade ansigter, men også nogle elever, der var lidt trætte og forvirrede, da de mødte op på sprogskolen om morgenen, hvor vi lige skulle høre, om alting var, som det skulle være. Man kan blive lidt træt i hovedet af at tale et fremmedsprog hele tiden, men eleverne tog det i stiv arm. De prøvede spanskundervisning fra en anden lærer, en spanier, så de fik også input med læspelyd og ægte spansk accent. I Granada er der ikke så mange udenlandske turister, og de taler ikke andre regionale sprog som catalansk eller baskisk, så de unge mennesker kunne høre det spanske sprog, hvor end de gik. Alt sammen guld værd!

Noget helt særligt ved byen Granada er den mangfoldighed og blandingen af meget forskellige kulturer, religioner og etniciteter, noget som præger både arkitekturen, maden, menneskerne, ja, alt! Eleverne fik smagt på de spanske tapas som en del af en skoleopgave, hørte og brugte sproget. De så, hørte og dansede flamenco, og i det helt taget havde de et sansenært møde med den spanske kultur. De oplevede også en af verdens syv vidundere, slotsborgen Alhambra, med paladser og haver, som vidner om de 700 år halvøen var under arabisk styre. Befolkningen i Granada viser også med deres etnicitet, at hele byen er affødt af diverse kulturmøder, for der var grupper, som i sin tid måtte bo udenfor byens mure, som fx i grotterne i Sacromonte. Vi besøgte grotterne og hørte om los gitanos, en marginaliseret gruppe, som indtil 1960’erne ikke var en del af samfundet, men boede i grotterne.

I det moderne Granada er de nu en del af byen. De bevæger sig op og ned ad gaderne, spiser ude til sent, synger og danser flamenco. De nyder godt af den forskellighed, der er. Det gjorde vi også. Inden vi fik set os om, var de 5 dage gået. Vi havde klaret udfordringerne på vejen, og vi var alle på vej hjem mod København, trætte, men berigede og glade efter en intens, men god studietur 😊

/Spansklærerne