Til studenterne 2026 - Konstitueret rektor Helene Vejbjerg Lindemanns tale

Af Helene Vejbjerg Lindemann

Hvor ser I helt vidunderlige ud, som I sidder der i samlet flok med jeres studenterhuer. Det er smukt og rørende hvert eneste år, men I er selvfølgelig noget særligt, og jeg er utroligt glad for og stolt af, at jeg har fået mulighed for at tale til netop jer i dag.

Hele denne store sal er fyldt med mennesker, som alle sammen har en student eller måske to, som de er sprængfyldte af stolthed over. Jeg har – ligesom mine BG-kolleger – 392 studenter, som jeg er så stolt af, nu sidder her og har gennemført deres tid på BG.

Sammen skriver vi os ind i BG’s historie: I er den største årgang, vi nogensinde har dimitteret, vi har en student, som kun er 17 år gammel, og det er første gang i BG’s snart 160 år lange historie, at det er en kvinde, der får lov til at holde denne tale til årets studenter. Mon ikke også det går.

Årets studenter – hvem har I egentlig været i jeres tid på BG? I kom til os i august for ca. 2 eller 3 år siden – nervøse, benovede, men også fulde af vilje og lyst til at give jer i kast med gymnasielivet. Og nu sidder I her lettede og måske lidt trætte, men stadig fulde af vilje og lyst til at give jer i kast med den del livet, der ligger efter BG.

• I mellemtiden har I afleveret et utal af opgaver, læst jer gennem tusindvis af sider og gået til en lang række prøver og eksamener. Mon ikke nogen af jer har været ret ”cooked” undervejs.

• I lavede The Greatest Show • I var med til at genoplive BG’s tradition med at tage på introtur til Berlin. • I deltog i Røde Kors landsindsamlingen og dækkede så mange ruter, at vi blev årets Røde Kors Gymnasium. Vi vandt ikke lodtrækningen om koncerten med Mumle, men så har I jo bare holdt nogle andre superfede fester. Aldrig har vi haft så mange deltagere til AOC-festerne som de seneste to skoleår, og årets Kaffebal imponerede også. • I afholdt endnu et imponerende Bigmun • I har været med til at banke et stærkt elevambassadørkorps op • I har deltaget i og vundet konkurrencer af både sportslig og anden faglig karakter, • og efter sidste skoledag efterlod I skolen så fin og ryddelig som aldrig før – så note til jer forældre: De kan godt det der med at rydde op.

Og så har I om nogen haft et skoleliv med AI. I har sammen med os skullet navigere i en uddannelsesverden, hvor AI markant har ændret vilkårene, mens de rammer, vi agerer indenfor, ikke har ændret sig. AI kan selvfølgelig bruges godt til mange ting og bliver hurtigt en umærkelig del af hverdagen – også for jer.

Det, der kan bekymre sådan en som mig, er når AI bliver den lette løsning. Når AI bruges for, at man selv slipper nemmest omkring opgaverne, når fokus er alt for meget på at kunne aflevere et produkt i stedet for på at have fået noget ud af processen hen mod at kunne aflevere et produkt.

Det bekymrer mig, når brugen af AI handler om at komme nemt og hurtigt igennem og videre uden at skulle arbejde ret meget selv. Når det handler om at spare tid i stedet for at investere tid. For hvad er livet, hvis det mest handler om at komme nemt og hurtigt videre? Til hvad? At leve livet handler om at være til stede. Som mennesker har vi evnen til at dvæle og til at fordybe os. Det er typiske her vi oplever de større erkendelser og indsigter, der faktisk betyder noget.

Jeg håber, at når vi på BG bedt jer til at lægge telefonerne væk og lukke computerne, så har I også oplevet, at det kan noget at være til stede i nuet, at være til stede bare som sig selv og med de andre og med det, I hver især har at byde ind med. At det bliver meget mere spændende og relevant, når det er jeres egen stemme I bruger, og når det er andres autentiske stemmer, I hører. Så kære studenter – Vær til stede – ”Login” . Vi tror jo på, at I godt kan selv, at I har meget at bidrage med alle sammen. Så hvis nogen af jer har en fornemmelse af, at ”botten” kan gøre det meget bedre end jer selv, så er det ikke rigtigt. Den kan sikkert gøre det hurtigere, men det er jer, der er originalerne, jer der er den ægte ting. Det er jeres stemmer, som verden skal høre. Det er jer, der skal møde verden.

Mød verden … Den tyske sociolog Hartmut Rosa har et begreb – resonans. Resonans er, når mødet med noget eller nogen i verden rammer os, så vi bliver rørte og bevægede. Når noget taler til os, så vi bare må interessere os lidt mere for lige det hjørne af verden. Når vi bliver ramt på en måde, så vi ikke længere er helt den samme, og oplevelsen af verden heller ikke er helt den samme. Måske er det en særlig smuk udsigt der giver os gåsehud, måske er der en helt særlig stemning ved noget helt særligt musik, der giver os tårer i øjnene, eller måske er det et smil og et møde med et andet menneske, der får pulsen til at stige.

Og sagen er – ifølge Rosa – at vi ikke selv kan styre, hvornår det sker – vi kan ikke kontrollere det. Vi kan købe en flybillet og bestige et bjerg, men måske rammes vi ikke som forventet af udsigten. Vi kan stå midt i pitten til koncerten med vores yndlingsband og vores venner, men vi kan ikke være sikre på, at oplevelsen slår benene væk under os. Og måske en dag møder vi et menneske under helt uventede omstændigheder, som for altid vil forandre os og vores syn på verden.

Og så er der endda det, at når det faktisk sker, at vi rammes af en udsigt, så kan vi ikke gemme den og fastholde den. Vi prøver ved at tage et billede, men det er ikke det samme. Vi laver en playliste fra koncerten, men vi kan ikke genskabe følelsen. Det er ukontollerbart – siger Rosa. Vi kan ikke fremtvinge resonans, og vi kan ikke fastholde den, men det forandrer os og vores forhold til verden, når vi rammes, og hvis vi er åbne for at blive ramt.

Jeg håber – kære studenter – at jeres tid på BG har gjort jer klar til verden. At I har lyst til at kaste jer ud i den og virke og gøre og sætte jeres aftryk. Jeg håber, at I har fået noget med, som verden kan ramme, så der opstår resonans. Jeg håber, at I får mange ukontrollerbare øjeblikke i mødet med det nye og ukendte. For det er her, at vi rammes af noget, der gør verden og livet større.

Kære studenter – jeg ønske jer al muligt held og lykke på jeres videre færd.

Og hermed dimitterer jeg årets BG-studenter 2026