Kiruna er en oplevelse, som man kun kan få ved at være der!

Elevberetning af Flora Gustafsson

Og selvom der er koldt, vådt og en foruroligende høj risiko for at falde 1 meter ned i en snedrive, er Kiruna heldigvis meget mere end bare en kedelig bymidte. For dem, der er utålmodige, giver jeg her en ukomplet liste over seværdigheder i Kiruna:

• Kiruna kirke • Ice Hotel • Kiruna stadshuset • Jukkasjärvi, Sápmi • Kiirunavaara og Luossavaara • Nordlys • Rensdyr og elge

Til dem af jer, der elsker sjove og hjertevarmende historier om min og min klasses tur i Kiruna, spænd selen for og lyt efter.

Stadshuset For at blive indoktrineret i den kiruniske kultur og historie blev vi først introduceret til Kiruna stadshus. Det er ligesom et rådhus, bortset fra at svenskerne valgte at kalde det et stadshus. Det blev bygget i 1963 og blev bare året efter udnævnt til Sveriges smukkeste bygning, og det er også fuldt fortjent. Der er et moderne kunstmuseum på toppen og alt muligt. Tæt derpå var der også bymidten, som bestod af to souvenirbutikker, et center med fem butikker, en Anni’s og et buffetsted. Men man tager jo heller ikke til Kiruna for bymidten.

Ice Hotel Det verdensberømte Ice Hotel er det ideelle rejsemål til den, der godt kan lide at skøjte: Både frivilligt og ufrivilligt. Hotellet består 100% af is og sne med smukke indgraveringer og fantastiske skulpturer – næsten et arkitektonisk mesterværk. Man ved bare, at bygningskonstruktørerne græder om sommeren. Da vi var der, nød vi godt af stedets isrutsjebane og gift shop. Desuden var der en masse kælke, man kunne skubbe sig selv rundt med. Åbenbart er de kælke det foretrukne transportmiddel i vinterens Kiruna, som det også fremgår af Politikens artikel ”Spark dig frem i Nordsveriges ensomme mineby”, der mere eller mindre opsummerer den samlede oplevelse af at være i Kiruna. Alt i alt var Ice Hotel et unikt og sjovt sted at være. Kan dog ikke anbefales, hvis man ikke bryder sig om sne og is, men så burde man nok ikke tage til Kiruna i det hele taget.

Jukkasjärvi (Sápmi) og rensdyr I nærheden af Ice Hotel lå den flotte samiske by Jukkasjärvi. Vi lærte fra vores samiske guide, at samerne tidligere blev behandlet meget dårligt af svenskerne, der prøvede at slette den samiske kultur og udvaske de samiske gener. Heldigvis lykkedes det ikke, og i dag bor der stadig mellem 20.000 og 40.000 samere i Sverige, og de bebor ca. 35% af Sverige. Vi fodrede også rensdyr til stor glæde for mig selv og mine klassekammerater. Rensdyrene var mindre, end jeg forventede, men vores samiske guide gav os alligevel en masse retningslinjer for at fodre dem, for åbenbart kan rensdyr nemt overfalde én i sin iver for at få mad, hvilket også lyder som noget, de fleste mennesker kan relatere til. Desuden lærte vi, at de eneste rensdyr, der beholder sine horn over vinteren, er gravide hun-rensdyr, hvilket betyder, at julemanden tvinger ni gravide kvinder på overarbejde hvert år. Stakkels Rudolf.

Tæt på rensdyrfolden var der også en rustik samisk gift shop og en lille café, hvor man kunne sidde rundt om et bål indenfor og få lækker mad. Bl.a. kunne man få en fantastisk ragout-agtig rensdyrret med kartoffelmos, direkte dampende fra køkkenet med den rigtige sammensætning af surt, sødt, salt, fedt – virkelig godt. Køkkenet var dog morbidt tæt på rensdyrfolden, men det er jo sådan, det kan gå. Alt i alt var Jukkasjärvi nok den bedste destination på turen.

Luossovaara, Kiirunavaara og minen Vi så hele to bjerge i Kiruna: Kiirunavaara og Luossavaara. Luossavaara var et bjerg, man kunne stå på ski på. Vi diskuterede lidt i klassen, om de udlånte ski på bjerget, eller om de kiruniske svenskere bare regner med, at ski og snescootere er hverdagseje overalt i verden. I hvert fald så det sjovt ud. Det andet bjerg er Kiirunavaara, hvorunder byens berømte mine ligger. Minen er byens levebrød. I øjeblikket udbygger de minen, hvilket i bund og grund forårsager, at byen falder ned i minen. Altså, ikke bogstaveligt. Det er ikke farligt eller noget. Medmindre man selv vælger at hoppe derned, men det vil jeg nok fraråde.

Kiruna kirke Kirken er et symbol på, at samerne og svenskerne faktisk kunne arbejde sammen. Kirken er en sammensætning af samisk og svensk kultur og er blevet et kendetegn for byen. Da vi var der, var det lige op over, at den skulle flyttes ned til en byggegrund omkring stadshuset, da den er placeret tæt på minen. Det er en hel ting derovre, at den skal flyttes, for den er af stor historisk betydning. Folk bliver også nødt til at flytte væk fra minen, og deres huse bliver revet ned. Kommunen giver dem, der skal flytte, tre muligheder for relokation:

1. Hus i og billet til Bahamas
2. Bopæl i en af de nye tilbygninger til byen
3. Ny grund + nyt hus

Så hvis man som indbygger er træt af slæde og kælk i Kiruna, kan man i stedet cruise på de blå bølger i Bahamas. Men i virkeligheden er flytningerne bare en nødvendig proces, og minen er vigtig for byens overlevelse. Desuden producerer de netop jern på en særlig klimavenlig måde i minen i modsætning til flere andre dele af verden! Vi lagde også mærke til deres klimaglæde i supermarkederne, hvor der var mange økologiske og miljøvenlige initiativer for varerne.

Nordlys og elge Så, the moment we’ve all been waiting for: Nordlys. Hvordan er det? Hvordan ser det ud? Ja, jeg kan starte med at skuffe med, at det ser betragteligt mere kedeligt ud i virkeligheden end gennem kameralinsen. Din iPhone 16 Pro Max kan altså bare opfange meget mere af lysspektrummet, end dine kedelige, gamle øjne kan.

Da vi skulle op i bjergene for at se nordlys, tog vi med bus til en samisk by. På vejen kom vi forbi en rensdyrfold, hvor der nogle gange er elge. Vi kørte langsomt forbi, for hvis man kører ind i en elg, så er det ikke elgen, der stopper, men dig, der stopper. Og man får et elg-formet hul i sin forrude.

Oppe i den samiske by var der overskyet, da vi var der. Så nordlyset lignede bare en mærkelig, langstrakt sky. Heldigvis havde en af mine venner en god telefon, så vi fik alligevel nogle flotte billeder med hjem. Sejr! Og billederne… de var flotte. Lange, virvarende penselstrøg af grøn og lilla, som tegnet med akvarel på en stjerneplettet nattehimmel. Jeg håber, at det er en god beskrivelse. Og det var det sidste, vi i realiteten oplevede på vores tur til Kiruna.

En mindre sjov, sjov rejsehistorie Vi tog 24 timer i tog fra København til Kiruna inkl. nattog. Vurdering: Nattog er meget beroligende, men det er et helvede for én, der sover let. Der var ikke meget plads, men til gengæld meget tid, der gav plads til rejselege som Around the World og En anden verden (kan anbefales, hvis man har tid). Desuden bidrog vi til klimamålet. På Birkerød Gymnasiums hjemmeside står der, at vi skal skabe fremtidens studieture: Bæredygtige studieture. Jeg er stolt af at kunne sige, at min klasse er en af dem, der står i spidsen for det initiativ.

Kiruna konklusion Så ja, Kiruna er meget mere end bare den industrialiserede mineby. Det er en multikulturel, historisk by, der både er førende inden for klima og er rig på sjove oplevelser og flotte, imponerende bygninger. Ja, Kiruna kan meget mere end bare billederne på Google; Kiruna er en oplevelse, som man kun kan få ved at være der.