BG

DEN SIDSTE TID 
Elev, censor, gæst ↓

DEN SIDSTE TID

Kære forældre til elever, der bliver hf- eller stx-studenter

På BG har vi taget hul på eksamensperioden med alt, hvad den indebærer af travlhed, fordybelse og måske en smule nervøsitet. Før vi ved af det, kulminerer det hele i den sidste uge med glade og lettede studenter, champagnepropper, der springer, beviser, der overrækkes og studentervogne, der kører af sted. Vi glæder os til at fejre studenterne sammen med jer, og her er en oversigt over de forskellige dages begivenheder: 

Huedagene

I dagene mandag d. 23. juni - onsdag d. 25. juni aflægges de sidste eksamener, og eleverne får huerne på. I er selvfølgelig mere end velkomne til at være med til at sige til lykke og fejre det på skolen. I vores samlingssal og kantine vil der være dækket op til champagnecafé. Her kan familie og pårørende sidde med den nybagte student og nyde bobler, jordbær og hvad der ellers hører sig til. I bestemmer selvfølgelig selv, hvad I vil nyde, men vi gør opmærksom på, at I selv skal medbringe lækkerierne. Eksamenerne foregår i undervisningslokalerne på vores lange gange, og her er det kun eksaminanden, der har adgang. Familie og kammerater skal vente på studenterne ude i fællesområderne. 

Onsdag d. 25. juni om aftenen fejrer vi vores studenter med den traditionelle huefest på BG. Festen er for studenter og lærere.

Translokationen

Fredag d. 27. juni er det den store translokationsdag med efterfølgende studentervognskørsel. Translokationen foregår i Birkerød Idrætscenter kl. 9.00-11.00. Da der er god plads i Idrætscenteret, er der ingen øvre grænse for, hvor mange pårørende den enkelte student må have med, men det plejer at være forældre, søskende og evt. bedsteforældre og andre for eleven helt særlige personer, der deltager. Der vil være mange gæster, så kom i god tid. Vi går i gang til tiden, da vi skal have sendt studenterne af sted tids nok til, at de kan nå rundt til jer alle i løbet af dagen og aftenen. 

Vi slutter fredagen af med at sende studenterne af sted fra skolens parkeringsplads. Det er festligt, og studenterne sætter pris på at kunne aflevere eksamensbeviset og de høje hæle til jer, inden de bliver vinket af sted på turen, der indledes med en tur op igennem Birkerød centrum, hvor man vil kunne se studenterne danse om flagstangen på Majpladsen.

Parkering

Der vil være fri parkering på skolens parkeringsplads i huedagene. Vi har dog kun ganske få parkeringspladser, så kom i god tid og vær forberedt på at skulle parkere lidt væk på parkeringspladserne ved Birkerød Idrætscenter eller ved Søholmskolen, afdeling Toftevang.

Vær dog opmærksom på, at det fredag ikke er muligt at parkere på skolens parkeringsplads, da den er reserveret til studentervognene. 

Vi glæder os til at se de glade studenter fylde BG.

Mange hilsner Ledelsen på BG               

BG Jubilar

Kære BG jubilar 

Er du årgang 2000, årgang 1965 eller en anden årgang der gør, at du kan fejre jubilæum i år, så skal du og dine klassekammerater være er meget velkomne til at deltage i translokationen på BG.

Translokationen finder sted fredag d. 27. juni kl. 9-11 i Birkerød Idrætscenter.

Vi vil gerne reservere en plads til dig og dine klassekammerater. Det kræver blot en henvendelse til Dorthe Prag på skolens kontor. Dorthe træffes på enten 45 16 82 20 eller Dop@birke-gym.dk.

Efter translokationen byder BG på en lille forfriskning og mulighed for en god snak på skolen på Søndervangen 56.

Censor på BG

Kære censor på Birkerød Gymnasium

Vi byder dig velkommen som censor på Birkerød Gymnasium og HF. Din censuropgave fremgår af den vedlagte tidsplan. Bemærk venligst, at tidsrammen er foreløbig, og at den kan ændres frem til eksamen. Kontaktoplysninger til lærerne findes på oversigten samt på skolens hjemmeside under "Kontakt". Vi beder dig desuden tage direkte kontakt til den lærer, du skal være censor for.

Undervisningsbeskrivelserne kan tilgås via følgende link: 

Lectio undervisningsbeskrivelser

Hvis du er SRP-censor, bedes du i god tid kontakte de lærere, som du skal samarbejde med. Projektbesvarelserne findes på Netprøver.dk, hvor du kan logge ind med MitID.

Transport og parkering

Hvis du ankommer i bil, gør vi opmærksom på, at skolens parkeringsordning er frameldt i eksamensperioden. Det er derfor ikke nødvendigt at registrere parkering.

Offentlig transport er en mulighed, men vær opmærksom på, at der i maj og juni er sporarbejde på S-togsstrækningen, hvorfor der må påregnes ekstra rejsetid. Du kan finde oplysninger om rejsetider på Rejseplanen.dk. Buslinjerne 385 og 500S har stoppesteder tæt på skolen.

Ved ankomst

Når du ankommer, bedes du henvende dig på lærerværelset, hvor du vil modtage dine karakterlister samt den endelige eksamensrækkefølge.

Der vil være kaffe/te og morgenbrød ved ankomsten, og hvis du har censuropgaver om eftermiddagen, inviterer skolen desuden på frokost.

For censorer med lang transporttid kan vi oplyse, at et nærliggende hotel er:

Comwell Holte

Kongevejen 495A, 2840 Holte Tlf.: 45 47 74 00

Praktisk information

Skolen ligger lidt tilbagetrukket fra vejen, og skiltningen kan være svær at få øje på. Vi anbefaler, at du orienterer dig via korttjenester inden afrejse.

Maj 2025

Med venlig hilsen

Claus Campeotto Rektor

Et helt almindeligt gymnasium, og dog

Gymnasium, HF, IB & Kostskole

På BG har vi elever fra hele verden, og vi taler over 50 forskellige sprog. 

Men vi har plads til ét mere; dit sprog, din personlige stemme.

Med hele verden som din baghave og uendelige muligheder for selvudvikling i din forhave er BG det rigtige valg for dig, der ser nysgerrigt på din fremtid.   

Vi tilbyder både IB, STX, HF og kostskole og tør derfor godt prale af at være det mest mangfoldige sted nord for København. 

Gymnasiet for os handler meget om matematik, men allermest om mennesker. 

Her er der plads til alle, og vi giver pladsen til, at du kan finde dig selv.

Claus Reinholdt Campeotto
Rektor

Vælg mellem 10 studieretninger

Vi tilbyder et bredt udvalg af studieretninger, så du kan fordybe dig i netop de fag, der interesserer dig, om det er naturvidenskab, samfund, sprog, musik eller kunst. I grundforløbet får du mulighed for at afprøve de forskellige fag, så du kan vælge den uddannelse, der er helt rigtig for dig.

Se vores studieretninger HER

Prøv vores studeretningsvælger HER

Dit BG

På BG går du ikke bare i skole. Vi udbyder et hav af sportshold, kreative og faglige aktiviteter, så du kan dyrke dine interesser sammen med dine venner fra skolen. 

Kommer du langvejs fra?

Så kan du bo på vores kostskole sammen med mere end 70 andre unge fra Danmark og andre lande. På kostskolen bor, spiser, arbejder, fester, griner, græder og lever vi sammen, og du vil få oplevelser og venner for livet. Kostskolen ligger tæt ved BG i et af Nordsjællands smukkeste naturområder og kun 30 min. med tog fra København.   

Hvorfor skal du vælge lige netop vores skole? 

  • Altid engagerede

    Vores elever er vidt forskellige men har én ting til fælles. De brænder for deres felt. Om du er til sport, science, musik eller noget helt tredje, kan du forvente at blive en del af et ambitiøst fællesskab.

  • Stor mangfoldighed

    Vi tilbyder både STX, HF og den internationale IB linje, så du vil både møde venner, der bor rundt om hjørnet og kommer langvejs fra. Det giver stor rummelighed på skolen. 

  • Smukke omgivelser

    Man tænker bare bedre, når man er omgivet af masser natur, lyse lokaler og har gode faciliteter til at studere, dyrke sport og udfolde sig kreativt. 

Hvorfor vælge STX, HF eller IB? Eleverne fortæller

BG faglig kort video

Når timen slutter

BG er ikke blot et sted, hvor du kommer og modtager undervisning for derefter at trave hjem igen. BG er et sted, hvor du former nye venskaber, interesser og talenter. Vi går op i at skabe et stærkt fællesskab, hvor der er plads til, at du kan være dig selv.