Undervisningen

Vi vil i de kommende år gøre alt, hvad vi kan for at: 

  • Skolens faglige og pædagogiske niveau er i top. 
  • Vi holder fast i den undervisning, der virker. 
  • Vi arbejder med alle intelligenser. 
  • Vi har undervisningsforsøgslaboratorier, hvor vi forsøger at finde bedre veje. 
  • Vi har undervisningseksperimentarier, hvor vi sætter alt i spil. 
  • Vi anvender digital læring individuelt og kollektivt dér, hvor det virker. 
  • Vi er altid på vej mod nye horisonter med afsæt i vores egenart som både lokalt og internationalt gymnasium. 
  • De uddannelser, vi udbyder, har en stærk, tydelig og attraktiv profil. 
  • Vi forholder os til og påvirker som skole konstant kravene til optagelse på videregående uddannelser. 

I skoleåret 2023-2024 vil vi have særligt fokus på at: 

  • Afholde Global Goals Programme og Fonden for Entreprenørskab i samarbejde med Røde Kors og Fonden for Entreprenørskab, så der bliver en række temadage for elever fra 2.g og IB1-elever. 
  • Skabe læselyst og læseløft. Læsevejlederne udbygger det gode initiativ fra forrige skoleår og stimulerer gennem forskellige tiltag læse- og tekstforståelseskompetencen hos vores elever.  
  • Fortsætte “English as second language – ESL competence”, hvor engelsksprogede kompetencer hos ikke-engelsksprogede IB-elever styrkes. 
  • Udvikle Academic Writing Skills for skolens IB-elever. Opkvalificeringen af IB-elevernes Academic Writing Skills har stor betydning for resultaterne i både EE og TOK-essayet.  
  • Anvende digitale læremidler. Systematisk og målrettet erfaringsindsamling og vidensdeling, især med udgangspunkt i Systimes i-bibliotek.   
  • Fortsætte digitaliseringen og interaktiviteten i den daglige undervisning. Der vil blive etableret nye, interaktive tavler i udvalgte undervisningslokaler, og der vil blive arbejdet systematisk på at integrere tavlerne i den daglige undervisning. 
  • Sikre en god overgang mellem grundskole og gymnasium. Som opfølgning på GRUS-møderne i skoleåret 2022-2023 vil der blive sat fokus på det gode læringsfællesskab og etablering af gode studievaner for eleverne. På opstartsdagene i skoleåret 2023-2024 vil didaktisk konsulent, Rudi Lauridsen, holde et oplæg for alle lærere, der giver nogle bud på de gode rammer for læringsfællesskaber. Et specifikt fokuspunkt er at (videre)udvikle rammerne for faglig læsning. Arbejdet med etableringen af rammerne kan gennemføres som pilotprojekter i udvalgte klasser i 1.g, hvorefter de rulles ud til en større del af skolen, hvis resultaterne af pilotprojekterne falder positivt ud. 
  • Tilpasset rejseaktivitet, hvor der er fokus på at rejse ”klimarigtigt”. Det betyder, at studieture og øvrige rejseaktiviteter i videst muligt omfang gennemføres ved at benytte tog og bus til rejsedestinationen. Undtaget er sprogrejser til destinationer, hvor det ikke er muligt at komme til med andet end fly. 
  • Styrke HF. Med udgangspunkt i undervisningsmiljøvurderingens (UMV’s) anbefalinger sættes der lys på karrierelæring og særligt på udviklingen af spændende og relevante praktik-projektforløb. Hensigten er at styrke rammerne om HF-elevernes tanker om, hvad de vil med deres HF-forløb og -eksamen på det korte og det lidt længere sigt, så der skabes opmærksomhed omkring deres uddannelses- og karrierevalg.
icons/back copyCreated with Sketch.