Faglighed
BG ønsker at være et førende gymnasium, hvor fagligheden er i centrum for skolens aktiviteter. På BG skal eleverne nå toppen af deres potentiale. Hver dag arbejder vi på, at vores elever får en solid viden i gymnasiets fagrække og dermed en række metodiske og analytiske kompetencer. Faglighed, metoder og analytiske kompetencer skal gøre eleverne i stand til at komme fornuftigt videre i uddannelsessystemet, men vi ønsker også, at vores elever bliver medborgere, der er i stand til at tænke kritisk og at tage aktivt del i formulering af løsninger på nogle af tidens store problemstillinger.
Målsætninger:
Profilerne for alle BG’s skoleformer, herunder studieretninger i STX, fagpakker i HF og fag i IB fremstår tydeligt og afbalanceret i forhold til hinanden, så der er et relevant uddannelsestilbud til alle, der vil.
Fagudbuddet og de faglige aktiviteter på BG afspejler bredden i vores uddannelsestilbud, og vi prioriterer aktiviteter inden for alle fire fakulteter: naturvidenskab, humaniora, samfundsvidenskab og de kunstneriske fag.
Fagligheden på BG er på højeste niveau, og vores undervisere er klar til at inspirere vores elever til at udvikle en nysgerrighed og interesse i alle fag.
Undervisningen på BG er fagligt inspirerende og pædagogisk på højeste niveau med inddragelse af den nyeste faglige viden. Vi ønsker at løfte vores elever gennem undervisning, der virker bl.a. gennem fokus på velovervejet og planlagt didaktisering af undervisningen og aktiv ledelse af aktiviteterne i klasserummet.
På BG er vi beviste om, at forskellige fagligheder, der møder hinanden, kan skabe synergieffekter, som er med til at løfte elevernes faglige niveau.
Gennem tydelig rammesætning ønsker vi at fastholde en høj profil i relation til arbejdet med elevernes større skriftlige opgaver i STX, HF og IB.
Vi skaber rammer for faglige aktiviteter, der bygger bro mellem den daglige undervisning og ekstracurriculære aktiviteter for bl.a. at stimulere elevernes faglige engagement og oplevelse af gymnasiet som et fagligt fællesskab.
På BG tager vi fat i nogle af tidens store og virkelighedsnære problemstillinger, og vi arbejder aktivt med løsninger på problemerne bl.a. gennem inddragelse af entreprenørskab i undervisningen, hvor det giver mening.
Vi ønsker gennem et samarbejde med områdets grundskoler at stimulere den faglige overgang fra grundskole til gymnasium. Samarbejdet skal sikre en dialog om og indsigt i skolegangen på begge sider af overgangen. Samarbejdet skal være båret af gensidig anerkendelse og interesse og gerne findes både mellem ledelser, lærere og elever på tværs af grundskole og gymnasium.
Vi arbejder målrettet og proaktivt på at sikre gode faglige overgange mellem STX, HF og IB til de videregående uddannelser gennem samarbejde med institutionerne og gennem de erfaringer, som vores undervisere erhverver sig gennem egen undervisning på videregående uddannelsesinstitutioner.
Vi ønsker også fremover at opretholde og udvikle vores eliteidrætslinje for Team Danmark-elever og lokale eliteidrætselever, der ønsker at tage deres ungdomsuddannelse på BG.
Undervisningen og de faglige aktiviteter på BG evalueres systematisk for at sikre elevers og læreres trivsel.
Vi ønsker at styrke hf som en professionsrettet og praksisorienteret uddannelse, så eleverne oplever, at hf’s særkende træder tydeligt frem i undervisningen.
Da det er planen, at HF i 2030 skal erstattes af EPX, er vi på BG stærkt optaget af at arbejde konstruktivt på at etablere et konkurrencedygtigt og spændende EPX-tilbud.
I skoleåret 2024-25 vil vi særligt have fokus på at:
- udarbejde retningslinjer for klasserumsledelse, der giver underviserne mulighed for at anvende den nyeste teknologi, når det er relevant og giver mening.
- videreudvikle undervisningsformer og forløb med fokus på innovation og entreprenørskab, der involverer fag fra alle fakulteter.
- videreudvikle rammerne for science og naturvidenskab på BG, så alle de naturvidenskabelige studieretninger fremstår med en tydelig profil. Der nedsættes en arbejdsgruppe på området med repræsentanter for STEM-fagene (se bilag 1 – eksemplarisk eksempel på fakultetsstrategier i fremtiden).
- videreudvikle rammerne for 2. fremmedsprog på BG, så BG også fremover har et interessant og vedkommende tilbud til elever, der gerne vil lære sprog. Der nedsættes en arbejdsgruppe med repræsentanter fra 2. fremmedsprogsfagene.
- søge midler i BUVM til et udviklingsprojekt, hvor vi over en periode på to år arbejde målrettet med at styrke det professionsrettede og praksisorienterede hf.
- formulere tydeligere rammer for evalueringen af undervisningen, der giver eleverne mulighed for at få indflydelse på undervisningen og dens tilrettelæggelse.
- undersøge mulighederne for at etablere en kunstnerisk studieretning med billedkunst med henblik på en eventuel lancering i skoleåret 2026-27. BG’s ledelse forestår afdækning af mulighederne og den efterfølgende opfølgning med inddragelse af de kunstneriske fag.
- udvikle rammerne for en udvidelse af vores nuværende Lifeskills-forløb på eliteidrætsordningen, så eleverne bevidstgøres om de muligheder og kompetencer, som sporten giver dem, og som de med fordel kan anvende i deres ungdomsuddannelse.
- gennemføre GRUS-samtaler med faggrupperne bl.a. for at afklare ønsker til faglige projekter og faglig udvikling.
- afholde en pædagogisk dag med fokus på, hvordan vi motiverer unge i dag.
- understøtte gode rammer for vidensdeling i og på tværs af faggrupper.
- oprette en musisk studieretning med matematik/engelsk i skoleåret 2024-25 med henblik på at fastholde studieretningen i et længere tidsperspektiv.
- tydeliggøre rammerne for det flerfaglige arbejde i STX og gennemføre en opstramning af rammerne for de fælles vejledningsdage i forbindelse med SRP-vejledningen.