BG 3.0 De fysiske rammer 

De fysiske omgivelser er med til at definere rammerne for vores samvær og for aktiviteterne på skolen. Skolens fysiske rammer er afgørende for læringsmiljøet på skolen. De fysiske rammer har betydning for undervisernes pædagogiske-didaktiske overvejelser ift. undervisningen og for alle de funktioner, der understøtter undervisningen. De fysiske rammer er afgørende for elevernes motivation og læring. Opdaterede og tidssvarende fysiske rammer, der bl.a. giver mulighed for variation i undervisningen, er vigtig. Sammentænkning af de indre skolearealer med de ydre skolearealer er også afgørende for undervisningsmiljøet. 

Målsætninger: 

På BG har vi fysiske rammer, der understøtter og inspirerer til god undervisning og virker positivt ind på elevernes læring. 

Det fysiske indeklima lever op til dagens standarder, og udenomsarealerne giver gode muligheder for fysisk udfoldelse for elever og ansatte. 

Der er løbende fokus på, at de fysiske rammer i form af fx lokaler, teknologi og udstyr er i top for alle medarbejdergrupper. 

Det er vigtigt, at faglokalerne er indrettet, så de virker inspirerende ift. undervisningen og skolens faglige aktiviteter, og at lokaler og faciliteter understøtter den faglighed, der undervises i. 

Vi har tidssvarende lærerforberedelsesarealer, hvor det er muligt at forberede sig uforstyrret, men vi ønsker også, at der er mødefaciliteter, som gør samarbejde om undervisning og andre skolerelaterede aktiviteter muligt. 

Vi har tidssvarende fysiske rammer til administration, studievejledning, IT, pedeller, kostskolekøkken og ledelse. 

Der er tilstrækkeligt med mødelokaler til, at studievejledning, administration, ledelse og andre kan afholde møder med elever, forældre og eksterne samarbejdspartnere. 

I skoleåret 2024-25 og frem vil vi særligt have fokus på, at: 

  • etablere det nødvendige antal undervisningslokaler til en skole med ca. 1.200 elever. 
  • etablere udendørs faciliteter, der motiverer eleverne til at være fysisk aktive i pauserne, herunder fx en (fod)boldbane, udendørs fitnessudstyr mv. 
  • etablere optimale lærerforberedelsesarealer, der giver underviserne mulighed for at forberede sig på skolen. 
  • etablere gode rammer for administration, studievejledning, IT, studiecenter mv.    
  • etablere mødefaciliteter, der giver underviserne mulighed for at samarbejde om undervisning og skoleprojekter samt studievejledning, administration m.fl. mulighed for at mødes. 
  • synliggøre fagligheden for eleverne i fællesområderne. 
  • undersøge muligheden for at tilkoble et ”afkølingsmodul” til udluftningssystemet med henblik på at sikre en optimal temperatur for undervisning i klasselokalerne.  
  • gennemføre et servicetjek af skolens AV-udstyr (skærme, tavler, højttalere, projektor, strømstik), herunder en undersøgelse af, hvilke AV-midler der anvendes, samt hvordan det anvendes. 
  • gennemføre en koordineret indsats for vedligeholdelse og anvendelse af lys- og lydteknik i Fællessalen og Samlingssalen, hvor alle brugerflader/brugergrupper inddrages. 
  • gennemføre et servicetjek ift. fx slitage på skolens møbler. 
  • etablere et område for ansatte, hvor det er muligt at fokusere og koncentrere sig. 
  • sikre udluftning i ”Pusterummet” samt etablere badefaciliteter, der kan benyttes af ”alle” ansatte.  
icons/back copyCreated with Sketch.