BG 2.0 

Birkerød Gymnasium (BG) har en ambition om at få opdateret og moderniseret alle bygninger i årene, der kommer, så skolebygningerne er parate til fremtiden. Dette projekt indebærer: 

  • Trafikforhold: De trafikale ankomstforhold skal forbedres for alle typer af trafikanter. Særligt vigtig er sikkerheden for gående og cyklister. Der skal etableres bedre parkeringsforhold for cykler og biler samt ladestandere til el-biler. Derudover skal muligheden for afsætning og korttidsparkering forbedres, ligesom der skal skabes bedre ankomstforhold for tung trafik og varekørsel.
  • Energiinvesteringer og bæredygtighed: Ved en overordnet energioptimering vil der være særligt fokus på renovering af skolens ventilationssystem. Der etableres solceller i forbindelse med renovering af bygningernes tage. Der igangsættes flere projekter for at forbedre skolens tiltag inden for bæredygtighed.
  • Lærerværelse, lærerforberedelse, fællesområder, mødelokaler og reception: I samarbejde med elever og medarbejdere forsøger vi at finde gode løsninger, der forbedrer både elevernes og medarbejdernes hverdag og giver mulighed for at forberede sig på skolen. Derudover skal skolens mødefaciliteter forbedres. 
  • Kostskolen: Der skal ske en effektivisering og modernisering af kostskolens arealer, faciliteter og ankomstforhold. I samarbejde med kostpersonalet og kostelever vil vi forbedre hverdagen for fremtidens kostelever. 
icons/back copyCreated with Sketch.