Mission og vision

Vores hovedformål er helt klart

BG er et klassisk gymnasium. Vi er sat i verden for at uddanne og danne unge gennem vores STX, HF, IB linje og kostskole. Vi skal give vores elever de bedste studiemæssige kompetencer, samtidig med at vi giver dem de bedste forudsætninger for at udvikle sig personligt og socialt og blive klar til den verden, der venter dem efter gymnasiet. Men vi har en endnu større vision.

Vi vil nemlig være en skole, der følger med tiden, eksperimenterer med ny digital læring og skaber værdi for verden omkring os. Vi vil bruge al den energi og alle de kloge hoveder, der findes på skolen til at finde svar på tidens udfordringer. Vi vil involverer os og hjælpe med at løse tidens store udfordringer, i vores lokalområde, resten af Danmark og den globale verden.

Birkerød Gymnasium i tal

  • 3 uddannelser

    På BG kan du læse både STX, HF og den internationale IB linje. Derudover har vi også en kostskole.

  • 1100+ elever

    Mere end tusind elever finder hver dag deres pladser i klasselokalerne. 

  • 100+ lærere

    Vi har mere end 100 engagerede lærere, der alle brænder for deres felt.

Ambitionen er, at alle på BG'er uden tøven kan sige

"Jeg glæder mig hver dag til at komme på BG, og jeg går hver dag glad og stolt hjem efter at have ydet mit bedste"

Vores værdier

For at kunne nå denne ambition lægger vi stor vægt på følgende 3 værdier, som er gennemgående i alle de opgaver, som vi løser, og i de krav, vi stiller til hinanden.

Ansvar

Ansvar vender sig indad og udad. Alle er forpligtede til hver eneste dag at yde deres bedste i forhold til sig selv, kammerater, kolleger, lærere, undervisningen, fællesskabet og BG som helhed.

Fællesskab

Nerven i BG er helheden med de åbne fællesskaber, hvor man fordomsfrit giver plads til alle uanset baggrund. Forpligtelsen til at yde et aktivt og personligt bidrag til de fællesskaber, man som elev og ansat er en naturlig del af på BG, er et must!

Engagement

Kun gennem vilje til at omsætte ord og tanker til konkret handling flytter tingene sig. Det er alles pligt på BG at medvirke til, at såvel den enkelte som fællesskabet udvikler sig og løbende orienterer sig mod en verden i forandring.

Klar til verden

Vores mål er at alle elever vil vokse, spire og udfolde sig i løbet af deres tid på BG. Derfor har vi udformet vores strategi som en blomst, der skal gøre alle på BG klar til verden. Hvert et blad på blomsten er med til at gøre BG til det sikre valg.

icons/back copyCreated with Sketch.