Engelsk A, Spansk A, Fransk/Tysk B
Hvilken betydning har sprog i en global verden? Og hvordan taler vi med hinanden i en digital tid?
Denne studieretning er for dig, der gerne vil kunne forstå og tale med mennesker fra andre kulturer. Vi sætter fokus på de mange forskellige kommunikationsformer, vi mennesker bruger, når vi møder og taler med hinanden.
På BG tilbyder vi én sproglig studieretning, hvor du arbejder i dybden med de to store verdenssprog Engelsk og Spansk, som du har på A-niveau. Derudover vil du også blive god til ét af de store europæiske sprog, fransk eller tysk, som du har på B-niveau og kan hæve til A-niveau.
I undervisningen dykker vi ned i dagligdagen og samfundet i de lande, hvor sprogene tales. Du vil komme til at arbejde med alt fra litteratur, film, digitale medier eller podcasts, når vi forsøger at forstå de forskellige landes kultur, traditioner og selvforståelse.
Derudover rejser vi alle tre år på denne studieretning. I 1.g tager vi til et engelsksproget land, i 2.g til et fransk-/tysksproget land, og i 3.g tager vi til Spanien. Det betyder, at vi får brugt det sprog vi lærer i undervisningen i praksis.
Sprog åbner døren for dig til den globale verden. Med denne linje får du en stærk sprogforståelse og dermed gode muligheder for at rejse, studere eller arbejde i mange lande.
Hvorfor valgte du den sproglige linje?
Jeg vil lære spansk, så jeg kan rejse og arbejde i mit sabatår efter gymnasiet
Hvilke fag skal du have?
En STX er opbygget af studieretningsfag, obligatoriske fag og valgfag, som du har i enten 1, 2 eller 3 år gennem din gymnasieuddannelse.
Fag du har i 3 år
Studieretningsfag
Engelsk A
Spansk AObligatoriske fag
Dansk A
Historie A
Idræt CFag du har i 2 år
Studieretningsfag
Tysk/Fransk B
Valgfag
Du har mulighed for at vælge Matematik B i 2.g
Fag du har i 1 år
Obligatoriske fag
Biologi C, Fysik C, Kunstnerisk fag C, Matematik C, Naturgeografi C, Oldtidskundskab C, Religion C, Samfundsfag C, Grundforløb
Valgfag
I 3.g skal du vælge to valgfag på A eller B-niveau og et på A, B, eller C-niveau.
Videregående uddannelse
Med denne linje får du en bred sproglig profil, som du kan bruge til at søge ind på mange forskellige videregående uddannelser inden for fx humaniora. På UddannelsesGuidens hjemmeside Adgangskortet kan du tjekke, hvilke uddannelser du kan søge ind på.
Er du I tvivl om hvilken retning, der er rigtig for dig?
Du er altid velkommen til at række ud til os, hvis du har spørgsmål til valg af studieretning eller optagelse på BG.
Vicerektor
Helene Vejbjerg Lindemann
Cand.scient. i kemi, sidefag i dansk
Lectio ansvarlig & administrativ medarbejder