Bliv elev

Vil du ansøge om optagelse på Birkerød Gymnasium?

Husk at du skal ansøge inden kl. 12.00 (frokost) 1. marts 2026.

Det er meget vigtigt, at ansøgningsfristen overholdes, hvis du vil have retskrav på optagelse. Du er selv sammen med dine forældre ansvarlig for at få sendt din ansøgning rettidigt. Der er åbent på optagelse.dk, og fra 15. februar kan du og dine forældre underskrive din ansøgning og sende den afsted.

Når du skal søge ind på stx eller hf, skal du søge via www.optagelse.dk, der er den officielle optagelsesportal til ungdomsuddannelserne. På optagelse.dk kan du finde mange gode introduktionsvideoer, der forklarer om bl.a. optagelsesproceduren.

Optagelse – Individuel kompetencevurdering
Søger du optagelse på en anden baggrund end en dansk afgangseksamen eller 10.klasseeksamen, vil skolens ledelse i samarbejde med studievejledningen vurdere dine uddannelsespapirer og på den baggrund afgøre, om du skal til en optagelsesprøve og/eller en samtale, eller om dine faglige kompetencer er ækvivalente med de faglige optagelseskrav som de fremgår af optagelsesbekendtgørelsen.

Uddannelsesguiden finder du information om blandt andet de formelle optagelseskrav til optagelse på hf og stx.

Vi plejer at have plads til de elever, som søger ind Birkerød Gymnasium som 1. prioritet, men skulle du have lyst til at vide mere om fordelingen af ansøgere, kan du læse mere hos Børne og undervisningsministeriet.

Hvordan bliver pladserne fordelt, når du søger optagelse på et gymnasium? Se video og få forklaret reglerne.

Kunne du tænke dig at opleve stemningen og hverdagen på Birkerød Gymnasium? Hvert år giver vi mulighed for, at folkeskoleelever kan komme på besøgsdag på Birkerød Gymnasium, ligesom vi håber at se dig til vores orienteringsaften tirsdag den 13. januar 2026 kl.19.30 - 21.30.

icons/back copyCreated with Sketch.