
Priser & økonomi
1) Depositum og forudbetalt opholdsafgift for første måned.
Depositum kr. 6.000,-
Første måneds opholdsafgift kr. 5.150,- (Første måneds opholdsafgift er ikke refunderbart).
Beløbene indbetales ved accept af kostskolepladsen indenfor 5 dage.
2) Hvad er en startpakke, og hvad koster den?
Startpakken indeholder klubartikler, effekter til værelset samt badeværelse. Pris kr. 1.000.
3) Månedlig opholdsafgift fra august til juni (11 mdr)
Per måned kr. 5.150,-. Der kan søges om SU fra det fyldte 18 år.
4) Hvad dækker opholdsafgiften til Kostskolen?
Opholdsafgiften dækker husleje, kost, forplejning, el, vand, varme samt internet (ikke telefon). Derudover koster brug af vaskemaskine eller tørretumbler 10 kr. pr. vask og tørring - Kostskolen betaler for sæbe.
5) Hvornår skal opholdsafgiften betales?
Raten forfalder den 1. i hver måned. Husk at oprette en fast overførsel. På den måde undgås for sen indbetaling og rykkergebyr.
6) Ved manglende eller forsen betaling af opholdsafgift
Ved manglende betaling som forfalder hver den 1. i måneden, sendes en rykker.
Hvis der må rykkes flere gange på en måned er gebyret følgende:
Første gang: 100 kr.
Anden gang: 100 kr. + plus et administrationsgebyr på 310 kr.
Efterfølgende: 100 kr. + plus et administrationsgebyr på 310 kr. samt en eventuel opsigelse af værelset.
7) Hvilke andre udgifter kan der være i forbindelse med skolegang?
Studieture, sociale arrangementer og særlige fester betales separat til dagskolen eller kostskolen.
8) Hvad med indbo- og ulykkesforsikringer?
Elever skal være omfattet af deres forældres indbo-og ulykkesforsikring eller tegne deres egen police.
9) Opsigelse af kostskoleværelse:
Ønsker en kostelev at fraflytte kostskolen er der et opsigelsesvarsel fra elevens side på to måneder (senest den sidste hverdag i måneden). Der skal derfor betales opholdsafgift for den måned, hvor opsigelsen afleveres (skriftlig), samt for de efterfølgende to måneder.
Første måneds opholdsafgift er ikke refunderbart.
10) Forældre med særlig lav hustandsindkomst
I særlige tilfælde ved et lavt indkomstgrundlag, som fx akut arbejdsløshed, sygdom eller lign, kan ansøgere med bopæl i EU/EØS lande søge om nedsat opholdsudgift i hht nedenstående tabel. Ønsker I at søge, skal vi bruge en begrundet ansøgning som uploades med øvrige dokumenter i ansøgningen. Vi gør opmærksom på, at vi har begrænsede midler og pladser til formålet og vi kan derfor ikke garantere, vi kan opfylde jeres ønske. (se tabel)
11) Ændring af opholdsafgift:
Hvis der ved skolestart er sket ændringer i husstandsindkomsten, gør vi opmærksom på, at der er en behandlingstid på 3 måneder mht. ændringer af opholdsafgiften.
12) Separerede eller fraskilte forældre:
Ved fælles forældremyndighed udregnes opholdsafgiften ud fra begge forældres indkomst. Hvis mor eller far alene har forældremyndigheden, og har ny partner ægte- eller registreret partnerskab skal husstandens samlede indtægter oplyses.