
Mad & måltidspolitik
Birkerød Kostskoles køkken serverer varierende, velsmagende og indbydende måltider, som både er ernæringsrigt og velfungerende i et godt fællesskab. Eleverne får også lov til at kunne udvide deres kendskab til de mange råvarer, som findes i verden og til lokale traditioner. Køkkenet har også ansvaret for lærerbespisning samt alle former for servicering til særlige begivenheder.
Vi lægger stor vægt på det sociale med god kommunikation til hinanden, når vi spiser. At alle rydder op efter dem selv samt lærer om at affaldssortere. Affaldssortering er noget vi sætter stor pris på og noget vi fastholder over for vores elever, at det er vigtigt.

Om maden
Vi ved, at ens performance i skolen og i fritiden kan afhænge af, hvad man spiser og hvor aktiv man er. Måltidet skal derfor danne ramme for gode og sunde kostvaner, hvor den enkelte udfordrer sig selv ved at prøve noget nyt.
Vores mål er at blive et "grønnere køkken" og give eleverne mere energi i skoletiden til at klare dagens gerninger.
Derudover lytter vi altid til hver enkelt elev med ønsker om aftensmad, som næsten altid bliver opfyldt til punkt og prikke.
Spis frugt og mange grøntsager
Formålet med at spise varieret er, at vi derved har de bedste muligheder for at få de næringsstoffer, vi skal bruge for at holde os sunde og raske.
Ved at spise meget mere grønt og holder os fysisk aktiv, er det nemmere at holde en sund vægt og opnå mere energi til dagen. Grøntsager og frugt indeholder mange af de vitaminer og mineraler, vi skal bruge for at holde kroppen sund og rask.
Grønsager og frugt indeholder relativt få kalorier og særligt de grove grønsager indeholder mange kostfibre.
Køkkenet går ind for at bruge årstidens frugt og grønt. Vi bruger gerne masser af bælgfrugter (bønner, kikærter, linser osv.) i dagligdagen for at tilbyde godt med proteiner. Der serveres altid frugt til mellemmåltiderne, vi har ligeledes et køleskab, som dagligt bliver fyldt op med frugt og grønt.
Kød og fisk
Vi tilstræber, at der serveres fisk eller skaldyr minimum én gang om ugen, at man bliver udfordret lidt til at spise nye arter. Vi ynder at bruge frisk fisk, vi tager selvfølgelig hensyn til religiøse elevers præferencer.
Brød, kartofler, ris og pasta
Vores bagværk i et godt omfang er hjemmebagt af økologiske melprodukter.
Der er altid mulighed for enten kartofler, brød, ris eller pasta til retterne, således at der er mulighed for at få de nødvendige fiber og kulhydrater i dagligdagen.
Fedtstoffer
Vi arbejder på at bruge så lidt fedtstof som muligt.
Til stegning bruges kun olie med lavt indhold at mættede fedtsyrer.
Vegetar, allergi og særlige behov
Ønsker du at spise vegetarisk, har du mulighed for at tilmelde dig en ordning, hvor vi tilbyder et større varieret grønt alternativ.
Vi tilstræber, at have én vegetarisk dag om ugen, hvor alle kostelever får et vegetarisk måltid.
Derudover tilbyder køkkenet dagligt et alternativ til dem som, lægeligt dokumenteret, har brug for gluten eller laktosefri kost.
Skulle det ske, at du har andre behov/allergier, skal dette også lægeligt dokumenteresog behov/muligheder drøftes med køkkenchefen, for at vi kan finde en mulig løsning.
Vi ønsker at imødekomme alles behov, derfor er det også ekstra vigtigt at informere køkkenet, om man deltager til spisning, når man har bedt om at køkkenet tager hensyn til ens behov.