Retningslinjer for brug af generativ AI på Birkerød Gymnasium

Generativ AI som fx ChatGpt, Bing og andre botter er sprogmodeller, der kan bruges til at skrive svar på spørgsmål, du stiller den (prompt). Dermed kan den bruges til at generere ny tekst – både som helt korte svar og som lange besvarelser, der næsten gør det ud for en hel opgave. Generativ AI laver sine tekster på baggrund af frit tilgængeligt materiale på internettet. Derfor skal du være opmærksom på følgende:

  • Materialet kan være usandt eller materialet kan være forældet. Botten arbejder med sandsynlige svar. Dvs. at du ikke kan regne med, at det som sande svar, den giver.
  • Botten kan være biased. da den bygger på det materiale, den har til rådighed, men dette er ikke nødvendigvis et korrekt billede af virkelighed.
  • Botten har ikke adgang til websider, som kræver betaling, og hvor man ofte finder mere troværdig og videnskabeligt baseret information.

I forbindelse med skriftlige opgaver skal man som elev huske, at man skriver ind i en akademisk tradition. Det betyder, at det altid vil være et krav til en opgave, at man bruger mere traditionelle og troværdige kilder fra bøger og artikler.

Man skal opfatte generativ AI, som man også opfatter alle andre kilder, så man skal være kritisk og dobbelttjekke informationer givet af botten.

Man må aldrig udgive noget, som er skrevet ved hjælp af generativ AI, som om man har skrevet det selv. Det ville være det samme som at plagiere en hver anden tekst. Hvis man aktivt bruger generativ AI i forbindelse med en opgave, må man derfor aldrig kopiere den generede tekst direkte, og man skal lave en henvisning, der viser, hvordan man har brugt generativ AI. Henvisningen skal indeholde følgende information: Hvilken bot, man har brugt, dato, og prompt. Hvis opgaven indeholder et metodeafsnit, skal man også skrive heri, om man har brugt generativ AI og hvordan.  

Om man må bruge generativ AI i forbindelse med en opgave i den daglige undervisning, afhænger af, hvilken opgave din lærer har stillet, og hvilke retningslinjer din lærer har sat for opgaven. Det er altid din lærers ord, der tæller.

Du må aldrig bruge generativ AI i forbindelse med eksamen og prøver.

Det kan være fristende at bruge sprog- og tekstredigeringsprogrammer til sine opgaver som fx Grammarly eller Quillbot. Det må man aldrig i opgaver, hvor det sproglige skal vurderes. Til andre opgaver skal man være meget påpasselig med blindt at kopiere programmernes redigering, da deres valg kan ændre i betydningen af din tekst. Tjek altid grundigt efter selv, om opgaven har den ønskede struktur og mening.

HUSK: Fordi generativ AI er sprogmodeller, der hele tiden bliver bedre på baggrund af det materiale, den arbejder med, vil den gemme ALT, hvad du prompter den med. Derfor skal du være opmærksom på:

GDPR:

Du må ikke prompte en bot med personfølsomme data. Dvs. at du ikke må bruge oplysninger om andre mennesker, hverken i tekst eller billeder medmindre disse er frit tilgængelige på nettet.

Ophavsret:

Du må ikke kopier materiale, der er omfattet af ophavsret, ind i botten. Det er de samme regler som dem, der gælder ved al anden brug af materiale.