SPS
Muligheder for specialpædagogisk støtte
SPS står for specialpædagogisk støtte. Det er en støtteordning, der skal sikre, at du kan tage en ungdomsuddannelse på lige vilkår med dine kammerater, selvom du har en diagnose, lidelse eller brug for hjælpemidler.
Et særligt tilbud til dig, der har brug for ekstra hjælp og støtte
Sådan foregår SPS
- Eleven og forældre kontakter studievejledningen
- Dialog med elev og forældre om behov og støtteordning
- Dokumentation sendes til studievejleder
- Elev og forældre underskriver samtykkeerklæring og returnerer til studievejleder
- Når ansøgningen er behandlet og bevilling godkendt, modtager eleven brev i sin e-boks
- Studiestøttetimer iværksættes med mentor (SPS-vejlederne)
- Forløbsbeskrivelser udarbejdes hvert halve år af mentor i samråd med elev og skal underskrives at forældre hvis eleven er under 18 år.
Ofte stillede spørgsmål
Hvem kan søge?
Det kan være elever med en diagnose som for eksempel ADHD, ADD, autisme, Aspergers. Det kan være psykiske lidelser såsom angst og depression. Det kan være høre- eller synsnedsættelse eller hvis man er kørestolsbruger eller har andre fysiske handicap.
Hvad med dysleksi? (ordblindhed)
Så skal du kontakte vores læsevejledere. Her kan du også søge SPS. Læs mere her
Hvad med dyskalkuli? (talblindhed)
Så skal du i første omgang kontakte din studievejleder, som drøfter det med din matematiklærer. Sammen vil man finde ud af om der er behov for en matematikvejleder.
Hvornår kan jeg søge?
Hvis du skal starte i gymnasiet, kan du med fordel kontakte studievejledningen inden skolestart således at du allerede i starten af skoleåret har en mentor tilknyttet. Hvis du allerede går i gymnasiet, skal du kontakte din studievejleder.
Hvilken form for dokumentation skal jeg bruge?
Der kræves en lægelige dokumentation, som beskriver diagnosen eller det fysiske handicap.
Hvad består støtten af?
Det består af studiestøttetimer, hvor du kan få hjælp til at planlægge dit arbejde, afkode hvad du skal, overskue din arbejdsuge, lave en plan for dit arbejde, overskue travle uger. Støtten er ikke tænkt som ekstra undervisning eller lektiehjælp. Her anbefales det at gøre brug af vores lektiecafé.
På BG har vi samarbejde med ’SPS-vejlederne’ som er vores mentorer og som hjælper vores elever. Du bliver kontaktet af din mentor via lectio eller mobil nr. Elev og mentor aftaler indbyrdes hvor ofte og hvor mange timer der er behov for at mødes. Du kan læse mere om vores SPS-vejledere. Klik her
Hvad med prøver og eksamen?
Hvis du har en diagnose, et fysisk handicap, dysleksi (ordblindhed) eller dyskalkuli har du mulighed for at få forlænget tid til officielle eksamener, interne års- og terminsprøver og til de større opgaver, som skrives i løbet af din til på hf/stx.
Mundtlige prøver
Til mundtlige eksamener/prøver med forberedelse på skolen kan man få forlænget forberedelsestiden med et tidsinterval svarende til eksaminationstiden. Eksempel: Til mundtlig eksamen i dansk A er eksaminationstiden 30 minutter og den ordinære forberedelsestid 60 minutter. Hvis man har forlænget forberedelsestid, får man 90 (60+30) minutters forberedelsestid.
Skriftlige prøver
Til almindelige skriftlige eksamener/prøver på skolen kan man få 1 time ekstra, evt. delt op, hvis prøven består af både 1. delprøve og 2. delprøve.
Til større skriftlige opgaver, der strækker sig over flere dage, kan man få tildelt ekstra tid. Den ekstra tid vil dog gå fra undervisningstiden, og man skal være klar over, at man dermed går glip af undervisning, som de øvrige elever har.
- 1.g – dho: der kan tildeles 1 dag ekstra
- 2.g – sro: der kan tildeles 1 dag ekstra
- 3.g – srp: der kan tildeles 2 dage ekstra
- 1.hf – historieopgaven: der kan tildeles 1 dag ekstra
- 2.hf – sso: der kan tildeles 1 dag ekstra
For at få tildelt forlænget tid skal man have dokumentation fra en fagperson på, at man har et behov. Dokumentationen kan være skolens læsevejledere, som anbefaler forlænget tid til at skrive/læse, det kan være din sps-vejleder, der skriver en anbefaling af forlænget tid, og endelig kan det være en anden fagperson, som fx din læge, der anbefaler forlænget tid til prøverne af årsager, der kan begrundes medicinsk fagligt.
Kontakt
Idræt, Studievejleder & SPS-koordinator
Karen Kyndesen Quinlan
Cand.scient. i idræt