Hvorfor vælge HF?

Få en uddannelse, der er tæt på virkeligheden

HF er for dig, der gerne have en praktisk ungdomsuddannelse, der er lidt mere hands-on end STX-uddannelsen. Du vil få gode fremtidsmuligheder men bruge lidt mindre tid på skolebænken end på andre gymnasiale uddannelser. En HF tager nemlig kun 2 år.

En HF-uddannelse er perfekt, hvis du vil søge ind på et erhvervsakademi eller professionsuddannelse. Rigtig mange hf-studenter bruger deres eksamen til at læse f. eks. til politi, lærer, sygeplejerske, designer, pædagog, finansøkonom, socialrådgiver, fysioterapeut eller ergoterapeut. Og hvis du alligevel gerne vil læse videre på de lange universitetsuddannelser, kan du altid tage en udvidet fagpakke.

På BG's HF kan du få en bred vifte af fag inden for alt fra sport, samfund, livsstil, sundhed, psykologi og politik. På HF gør vi meget ud af at trække virkeligheden ind i skolen og bringe undervisningen ud i virkeligheden. Vi tager ud på besøg hos virksomheder, kultursteder og institutioner, og bruger det vi har lært i praksis. 

Derudover er BG en skole med et stærkt fællesskab, hvor du har en masse muligheder for at dyrke dine interesser sammen med dine venner fra skolen. Vi har en lang række sportshold, kreative aktiviteter, klubber, camps og sociale arrangementer, som vi glæder os til, at du bliver en del af. 

BG er en nyrenoveret skole med gode faciliteter, lyse lokaler og et stærkt fællleskab

Hvad interesserer dig?

HF-uddannelsen består af en række obligatoriske fællesfag, en fagpakke og ét eller to valgfag. Fællesfagene ligger fast, men fagpakken og valgfagene vælger du selv efter dine personlige interesser og planer for fremtiden.

PRØV VORES STUDIERETNINGSVÆLGER HER

  • 1) Obligatoriske fag

    A-fag

    Dansk A


    B-fag

    Engelsk, Historie


    C-fag

    Matematik, Idræt/Kunsternerisk fag, Kemi, Biologi, Naturgeografi, Samfundsfag, Religion

  • 2) Fagpakker (vælg én)

    Fagpakke 1

    Sport - Job - Samfund



    Fagpakke 2

    Livstil - Trivsel - Sundhed



    Fagpakke 3

    Psykologi - Politik - Pædagogik

  • 3) Valgfag

    Her kan du vælge enten at have ét valgfag på B-niveau eller to på C-niveau.

Fagpakker

Du skal først og fremmest beslutte dig for hvilken fagpakke, der er den rigtige for dig. Du kan frit vælge mellem de tre forskellige pakker.

Fagpakke 1

Sport - Job - Samfund

Fagpakken er til dig, der er interesseret i at få et større kendskab til idræt og sport. Det får du ved at arbejde fysisk med kroppen, men også ved at koble de fysiske øvelser til teori om hvad kroppen kan, og hvordan den virker. Med samfundsfag får du en forståelse for, hvordan politiske beslutninger træffes, og hvordan de påvirker dig og samfundet.

Læs mere

Fagpakke 2

Livsstil - Trivsel - Sundhed

Denne fagpakke er til dig, der interesserer dig for både fysisk og mental sundhed, og som er passioneret omkring at arbejde med mennesker. Du lærer, hvordan kroppen fungerer og påvirkes af din livsstil og af miljøet omkring dig. I psykologi får du et indblik i, hvordan psyken spiller en rolle for vores sundhed.

Læs mere

Fagpakke 3

Psykologi - Politik - Pædagogik

Vil du vide, hvordan vores samfund hænger sammen politisk og socialt, og hvordan velfærdssamfundet fungerer? Når samfundsfag kombineres med psykologi, får du et godt blik for, hvordan vi mennesker påvirkes af verden omkring os, og hvordan vi kan forme det bedste liv for mennesker i fremtiden. 

Læs mere

Valgfag

Du skal også beslutte hvilke valgfag, du gerne vil have. Du skal vælge ét fag på B-niveau eller to fag på C-niveau. 

Hvad kan man med en HF? Se denne video:

HF

Kom på besøg

Det er en stor ting at vælge gymnasium, og derfor er det også helt naturligt at være i tvivl. De fleste træffer først deres valg, når de kommer ud på skolen til orienteringsaften eller besøgsdag. Her kan du møde elever og lærere, se lokalerne og få en bedre fornemmelse af stedet.

Hør det fra eleverne

Victor, HF

“Jeg havde faktisk ikke forventet, jeg ville være så glad for at gå i skole. Det har jeg ikke altid været. Der er et godt fagligt niveau, og lærerne er rigtig gode til at sørge for, at alle er med. På BG vil du lære en masse folk at kende både fra Danmark og fra andre lande, og du vil opleve både op- og nedture sammen.

Studierejser

Vi tror på, at man lærer bedst, når man kommer ud i verden og sætter det, man har lært, i perspektiv. Det kan du gøre på vores studierejser, som selvfølgelig også er en god mulighed for at have det sjovt med din klasse. På HF foregår vores studierejser altid på det første år i foråret. Tidligere er turene gået til bl.a. Spanien, Grækenland, Georgien, Belgien eller Tyskland.   

Spørgsmål omkring studievalg og optagelse

Du er altid velkommen til at kontakte en studievejleder, hvis du har spørgsmål om HF.

icons/back copyCreated with Sketch.