onsdag den 2. nov. 22

God læselyst på BG

BG’s læsevejledere vil have ’Læselyst’ på skoleskemaet, og BG's projekt "læselyst" er udvalgt af fond blandt mere end 100 ansøgninger.

BG’s læsevejledere vil have ’Læselyst’ på skoleskemaet og i januar måned kommer det til at ske for alle 1.g’ere og 2.g’ere. At dette er en rigtig god idé, er nu også kommet Fonden DBK (Danske Boghandleres Kommisionsanstalt) for øre. Fonden DBK, der støtter nyskabende projekter inden for litteratur og læsning, har netop udvalgt, blandt mere end 100 ansøgninger, BG’s projekt ’Læselyst’ som et ud af syv udvalgte projekter. 

Det betyder, at Fonden DBK i den kommende tid vil sætte fokus på BG’s projekt ved at dele informationer om BG’s læselyst-projekt gennem DBK’s kanaler. 

Om BG's projekt vinder, og dermed modtager en pris på 30.000 kr., vil blive afgjort på Bogforum den 4. november kl. 16.00, hvor BG’s tre læsevejledere Sophie, Nanna og June er inviteret til at deltage i overrækkelsen.